23948sdkhjf

Bang & Olufsen åbner butik på Fisketorvet i København

Åbningen markerer næste skridt i Bang & Olufsens strategiske satsning.

 denne uge slår et af landets mest kendte brands dørene op for en ny butik på Fisketorvet i København.

Butikken er et resultat af et samarbejde mellem Bang & Olufsen og Humac, fortæller Bang & Olufsen i en pressemeddelelse. 

- Vi ser det som en naturlig forlængelse af den udvikling, som Fisketorvet har været igennem i de seneste år at et brand, som Bang & Olufsen, vælger at åbne en butik hos os. Med den forvandling som vores nærområde har gennemgået, og den udvikling, som vil ske i de kommende år, vil det være naturligt for Fisketorvet at fokusere på at tiltrække flere af denne type brands, lyder det fra Helle García Korndal, der er Senior Commercial Manager for Unibail-Rodamco-Westfield, der ejer Fisketorvet.

Unik placering medvirkende
Og det er netop den attraktive placering, som har været medvirkende til Bang & Olufsens beslutning.

- Vi er både glade for, og stolte af, at åbne Bang & Olufsen-butikken på Fisketorvet. Åbningen markerer næste skridt i vores strategiske satsning for Bang & Olufsen-brandet. Vi ser et kæmpe potentiale i både Bang & Olufsen-brandet, men i høj grad også i den unikke placering i København, som vi får ved at åbne på Fisketorvet, der i endnu højere grad bliver et knudepunkt i fremtiden, siger CEO i Humac, Michael Bech

Ifølge ham kan kunderne i den nye butik forvente en enestående oplevelse.

Indretningen, produkterne og de certificerede medarbejdere vil således skabe rammerne for en ekstraordinær oplevelse. 

Butikken åbner den 15. november. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106